[TRAVELupdate]
Welcome to TRAVELupdate > Archive - articles > Drengedrømme i Barcelona

Drengedrømme i Barcelona

(B.T. d. 22. september 2006)

Europas bedste bold i Europas smukkeste storby. Tag til Barcelona, når det ikke er nok, bare at se fodboldens største stjerner i fjernsynet

Af Kenneth Karskov

De små hår rejser sig, mine øjne bliver en smule blanke, og jeg registrerer en klump i halsen. Min krop og sjæl er sat i svingninger, mens de 22 på banen blot venter på det første fløjt.
Pfiiiift! Kampen mellem Barcelona og Real Madrid er i gang – og en drengedrøm er på vej i opfyldelse.
Som knægt drømte jeg om at styre store udrykningskøretøjer, blive en tilbedt rockstjerne eller indtage cockpittet som pilot. To gange om året gled de dog i baggrunden, og det skete altid én gang om foråret og en gang om efteråret.
Så ville jeg sidde med lapper på knæene og stirre ind i skærmen, mens de 11 fra hovedstaden, Kongens Madrid, trådte ind på banen klædt i hvidt og stillede sig over for catalanernes udvalgte i de karakteristiske røde og blå spilledragter.
Min helt dengang var den tyske spilfordeler Bernd Schuster, også kaldet »Den blonde engel«. Han styrede den spanske hovedstad i to sæsoner i slutningen af firserne, men var også en af de første til at skifte fra Barcelona til Real Madrid. Han havde spillet i Barça i otte sæsoner og skiftede til arvefjenden – det mindst populære klubskifte i hele verden.

Laudrup bedrog dem
De, som har prøvet det, vil kunne bekræfte, at den slags glemmer de ikke. Eller sagt med andre ord: Når folk i Mellemøsten for længst har glemt de tolv tossede tegninger, vil folk i Barcelona stadig kunne huske, at Michael Laudrup bedrog dem.
»Judas« var et af de mere pæne ord, som prydede stadion, da han vendte tilbage til Camp Nou i Barcelona første gang efter skiftet til Real Madrid. For at understrege pointen, stak knap 100.000 Barcelona fans fingrene i kæften hver gang, han rørte bolden og peb ham ud. Han spillede sit livs dårligste kamp den aften.
Det her er altså mere end bare en fodboldkamp. På kampdagen er mit hotel oversvømmet med turister i fodboldtrøjer, der er fløjet ind fra hele verden for at opleve dette skue med egne øjne. Til hver eneste Barcelona kamp sidder der nogle tusinde turister på lægterne, som ikke finder det godt nok bare at se det på TV. De skal føle det på egen krop.
Ingen af dem er i tvivl om kampens betydning, men for at fjerne enhver tvivl, så sælger boden ude foran stadion halstørklæder for ti euro stykket med teksten »Antimadridista«. Det fortæller alle klichéerne med ét ord: Dette er Catalonien mod Spanien. Det er årtiers intens rivalisering, der skal afgøres. Det er kampen, ingen vil tabe.
Bortset fra de historiske og politiske undertoner, så er opgøret også en af de allerstørste fodboldkampe. For en større koncentration af talent findes ikke. Det her er som at tage alverdens finter, koge dem sammen i en stor gryde, for til sidst at presse det ned i en bouillonterning og opløse denne lille klump af artisteri i Europas største fodboldarena.
Estadi Camp Nou er Europas største. Dette stadion tager pusten fra dig alene på grund af den enorme størrelse med 98.000 siddepladser. Det får de små hår til at rejse sig, når alle 98.000 holder farvede papstykker over hovedet, så der med meterhøje bogstaver står »Barça« på langsiden. Det fremkalder en hyletone i dine ører fra det enorme tryk af 98.000 struber, der alle istemmer »Barça-Barça!«, inden kampen går igang. Og den efterlader blanke øjne og en klump i halsen, når den er ramme om opfyldelsen af drengedrømme.
FC Barcelona har indrettet et museum på Camp Nou, med billeder af alletiders bedste hold, trøjer fra de største profiler og pokaler vundet i klubbens historie, og en rundtur bag kulisserne på stadion er den perfekte optakt til en fodboldkamp.

I omklædningsrummet
Først går turen ind i omklædningsrummet, så ned til trænerboksen på plænen, videre ind i presserummet, op på tilskuerpladserne, for at runde kommentatorpladserne allerøverst oppe og slutte af på museet.
Desværre blev jeg aldrig selv nogen stor fodboldspiller, men jeg har minderne om alle de tarvelige omklædningsrum vi måtte låne på nedslidte skoler rundt om i landet.
Her tyve år efter står jeg så i omklædningsrummet på Camp Nou, men det er en sært skuffende oplevelse. I bund og grund er der er ikke den store forskel på udeholdets omklædningsrum her, og det jeg husker fra lilleput-tiden. Bevares her er jacuzzi og et par massagebænke, men det er stadig bare et rum med nogle træbænke, lidt fesne små skabe til tøjet og beskidte fuger mellem fliserne.
En af de bedste ting ved Spanien er maden. Barcelonas mange fremragende restauranter og tapasbarer levner ikke megen appetit, men skulle der være plads til en »stadionplatte«, så smitter byens høje kulinariske niveau heldigvis også af på serveringen her.
Hvor man i gamle dage talte om pølserne på Lyngby Stadion, som skulle være helt fantastiske, vil jeg gerne slå et slag for pølserne på Camp Nou. En kraftig spansk pølse i et godt rustik brød med ketchup og sennep ovenpå. Værsgo, og du har en verdensklasse hotdog! Sværere er det sådan set ikke, så jeg tager den og en alkoholfri øl (jeg vænner mig aldrig til det) med op til min plads.
Mit sæde er på allerøverste række, lige under kommentatorboksen. »Skal festen fortsætte?« er overskriften på kampprogrammet, og blandt tilhængerne er der ingen tvivl. Ronaldinho & Co kører et slatten Madrid hold midt over. Så kampen begynder som lyn og torden. Bolden ligger død inde på midten, klar til at blive givet op.
Pfiiift. Angreb. Film. Straffespark. Brok. Ronaldinho. 1-0. Jubel. Rødt kort. Hånlatter. Svinestreger. Artisteri. Spurt. Ronaldo. Udligning. Stilhed.
Shhhh...!

Desperationens næve
Der er spillet 38 minutter, og er du vimmer 100.000 mennesker kan være stille – helt, helt stille! Desperationens knyttede næve bliver hævet over hovedet i natteluften som tegn til, at byens elleve mand skal tage sig sammen, forbandelserne bliver hvæset ud igennem de sammenbidte tandsæt og de synkende skuldre fortæller tydeligt om frustrationen hos tilskuerne.
Kampen ender 1-1, men Barcelona vinder senere mesterskabet. Det var ikke det bedste indbyrdes opgør i fodboldhistorien, men jeg har fået al den dramatik, jeg kunne ønske mig. Stemningen virker dog uforløst, som om folk sidder tilbage med samme fornemmelse i kroppen, som da jeg forlod omklædningsrummet: De havde forventet mere. De forlod ikke bordet helt mætte.

I tynd trøje
Jeg er til gengæld rigelig mæt. Faktisk føler jeg mig proppet som efter en julefrokost. Jeg har fået den fodboldoplevelse, jeg har drømt om, siden jeg var knægt. Så kan de komme med Egyptens pyramider, Thailands strande eller New Yorks skyline. Som jeg står dér, udenfor Estadi Camp Nou i en tynd trøje på en dejlig spansk aften, kunne jeg ikke være mere ligeglad.

*****

Til fodbold i Barcelona

Fodbold: Barcelona og Real Madrid tørner sammen to gange om året. Næste indbyrdes kamp er 22. oktober i Madrid, og så spiller de igen mod hinanden 11. marts næste år i Barcelona. Dette opgør er den sværeste kamp at få billetter til overhovedet, men heldigvis kan mindre også gøre det. Barcelona spiller i alt 38 kampe i løbet af en sæson i La Liga, og selvom der er flere medlemmer af FC Barcelonas fanklub, end der er sæder på Camp Nou, vil du ofte kunne købe uafhentede billetter på stadion. De store kampe bliver dog hurtigt udsolgt. Hvis du vil se FC Barelona spille mod FC Sevilla, hvor danske Christian Poulsen er midtbanespiller, skal du sikre dig billetter til 15. oktober (men tjek datoen, den kan blive ændret).

Stadionrundtur: Hvis du må »nøjes« med en rundtur på Camp Nou, så koster det blot 10,50 Euro (ca. kr. 80,-) for voksne og 8 Euro (ca. kr. 60,-) for børn. Kør til metrostationerne Badal eller Collblanc station og gå derfra til stadion.

Hotel: Det firestjernede Hotel Expo ligger tæt ved Sants banegården. Det er et godt udgangspunkt for din udforskning af Barcelona, og herfra kører metroen direkte til Camp Nou. Internet: www.expogrupo.com

Fly: Flyv til Barcelona med det spanske flyselskab Iberia. Det koster fra kr. 1938,- retur inkl. skatter og afgifter. Internet: www.iberia.com

Turist: Kig også ind på Cataloniens officielle turisthjemmeside for at se, hvad der sker i byen. Internet: www.catalunyatourism.com.

Meget andet end fodbold

Barcelona er ikke kun fodbold. Her er fire andre ting, du kan opleve dig, når du alligevel er i byen.

La Sagrada Familia: Barcelonas måske største turistattraktion er Antoni Gaudis ufuldendte kirke. Byggeriet gik i gang i 1882 og bliver måske aldrig færdigt. Dette arbejdende værksted er en fremragende introduktion til geniet Gaudi, der har sat sit tydelige præg på byens fascinerende arkitektur.

Ramblaen: Spaniens mest kendte stykke vej går gennem Barcelonas gotiske kvarter. Ramblaen strækker sig halvanden kilometer ned til havnen og kan være en skøn gåtur. Er du overfølsom overfor gøglere, bør du dog tage dig i agt, for her er fyldt med levende statuer, portrætmalere og spasmagere i sjove udklædninger.

Bus Turístic: Beskrivelsen »dobbeltdækkerbus fyldt med turister« sælger nok ikke mange billetter, men sandheden er, at et kort med ubegrænset adgang til Barcelonas turistbusser er en god investering. Det er en nem og uforpligtende måde at se en masse på, og du skal bestemt ikke springe af, hver gang bussen holder. Kør rundt og nyd byen, og lav et par udvalgte stop undervejs. Kr. 135,- for en dag og kr. 165,- for to dage.

Tapas: »Tapas for begyndere« kunne være mottoet for restauranten Tapa Tapa på Paseo de Gracia. Et stort menukort med billeder viser de mange forskellige små lækkerier, som stedet tilbyder. Alle er nydeligt præsenteret på små tallerkener, som efterlader plads nok i mavesækken til, at man kan vælge nogle forskellige. Tapas kan være et par skiver røget skinke, lidt kartoffelsalat, nogle oliven, en tallerken med små kødboller eller noget helt sjette. Uhm!